Det brænder i gården

 

Ilden sprutter løs i gården på Frederiksberg Brandstation, men alt er under fuld kontrol. For når folkene på stationen ikke er ude og slukke ildebrande i byen, holder de kurser i huset.

 

Tekst og fotos af Merete Nørgaard

 

En af brandfolkene på vagten åbner vinduet på anden sal og hoster demonstrativt.

"Det lugter af arbejde!" griner han højlydt ned mod brandmand Michael Nicolaisen og de 14 deltagere, der lige nu er i gang med den praktiske del af kurset "Brandslukning" en mild tørvejrsaften på Frederiksberg Brandstation.

De små bål og mange tænd-og-sluk øvelser har skabt et luftigt røgtæppe, der bølger frem og tilbage mellem den firlængede brandstations røde mure.

Michael Nicolaisen instruerer med entusiasme og klarhed i hvordan bålene skal slukkes, og deltagerne får på skift lov at prøve de mange forskellige virkemidler. Pulver, kulsyre, vand og tæpper.  Hver ting til sin brand!

 

Gryder i brand

Kurser som dette, er en stor del af Brandstationens arbejde. Der er langt fra brande rundt i byen hver eneste dag, og mere end halvdelen af alle udrykninger er endda falsk alarm. Derfor er der både tid og energi til at afholde kurser for forskellige institutioner og foreninger. Og det er også nødvendigt.

"Jeg har haft folk på kursus, der arbejdede i store industrikøkkener, men ikke anede hvad de skulle gøre, hvis der gik ild i en frituregryde!" fortæller Michael Nicolaisen med et smil.

Frituregryder er en klassisk synder. Ofte oplever brandmændene at selvom en vaks person i køkkenet har fået lagt låg på gryden, har ilden allerede bredt sig op i emhætten og videre ud i huset. Senest var frituren skyld i at et køkken på Falkoner Allé udbrændte totalt.

 

 

Ét minut til forskel

Deltagerne i aftenens kursus er alle danskere med hus i Sverige, og kommer fra foreningen 'Danske-Torpare'.

"Det er godt nok lige at lære noget om at slukke brand, når man har et træhus langt fra både vand og brandstation," siger en af deltagerne med et skævt smil, inden det bliver hendes tur til at rette strålen med den iskolde kulsyre hen mod spanden med brændende diesel.

Frederiksberg Brandstation er bemandet døgnet rundt, hver eneste dag hele året. Ti brandmænd - og det er kun mænd, der arbejder her! - har en arbejdsrytme der hedder et døgn på vagt, tre døgn fri. Det betyder at de skal leve og fungere i en hverdag på stationen, med mad, søvn, fritid, tv og snak; - og uanset hvad de laver, skal de alligevel være klar til at sidde i brandbilen senest ét minut efter at alarmen har runget ud i alle kroge af bygningen.

 

Først og fremmest liv

Efter en lille times bål og brand og røg i håret, dirigerer Michael Nicolaisen kursisterne tilbage til teorilokalet for at evaluere aftenens kursus.

"Husk nu at jeres vigtigste opgave er fuldstændig ligesom vores: I skal redde liv!" understreger han endnu engang, og deltagerne ser ud til at have forstået budskabet.

I et lokale længere nede af gangen lyder der karatebrøl og tramp i gulvet. Et andet sted går et fjernsyn, og nede i gården sidder to brandfolk på bænken og snakker.

Lige nu er her roligt. Men når alarmen går bliver alt hektisk og intenst. I ét minut.